February 14, 2022

Boligdok nyheder – januar 2022

Læs årets første nyhedsbrev med spændende informationer til Boligdoks brugere

Hermed Boligdoks første nyhedsbrev i 2022.

2021 har været en fantastisk travlt og spændende år for Boligdok. Vi har oplevet en enorm efterspørgsel og vi har udvidet butikken med en tredje ansat.

Herudover, har vi i det forgangne år været ganske travlt beskæftiget med at udbygge systemet med nye funktioner og integrationsmuligheder. Langt de fleste er udsprunget af vores brugeres konkrete ønsker og behov.

Vi ønsker at fortsætte i denne retning i 2022, hvorfor vi nu vil i tættere dialog med alle vores brugere. Vi ønsker at præsentere, hvad vi ser af værdifulde muligheder for jer, men vi er endnu mere interesseret i at høre, hvad der sker hos jer og hvad I ønsker jer af os. Derfor vil vi i den kommende tid kontakte Boligdoks brugere for at aftale møder i foråret. Vi håber, at I vil tage imod tilbuddet og afsætte tid til en behagelig samtale med os.  

Bestillingsportal for alternative tilbud

Der findes en række aktører med interesse for indhentning af ejerskifteforsikringstilbud, der ikke  benytter systemer, der integrerer til Boligdok. Det er f.eks. boligadvokater, købermæglere og enkelte ejendomsmæglere. For at give disse grupper mulighed for at bestille alternative tilbud gennem Boligdok,  arbejder vi på en ny portal, der tilbyder en brugervenlig og meget effektiv vej til indhentning af alternative tilbud. Vi er ved at lægge sidste hånd på første version, og forventer at lancere ultimo februar. Hvis I er interesseret i at høre nærmere, så sig til og vi arrangerer en kort demo. Vi er i al beskedenhed lidt stolte af produktet, hvor en bestilling kan foretages med helt ned til 6 klik helt uden nogen indtastning.

Udvidelser til Boligdok siden sidst

Herunder en kort gennemgang af de alment interessante udvidelser, som er tilføjet Boligdok siden  sidste nyhedsbrev i oktober.

API-funktion til udtræk af bestillingsdata

Boligdok API-et er blevet udvidet med en funktion til at trække information om rapportleveringer  for en given tidsperiode. Den kan bruges af både forsikringsudbydere og bygningssagkyndige til at  hente information om leveringstider på bestillingsniveau. Disse data har hele tiden kunne hentes som Excel-rapport, men nu kan I også benytte dem integreret med jeres systemer.

” Glemt din adgangskode?” virker igen

Enkelte brugere har oplevet udfordringer ift. at nulstille password. Denne funktion er blevet revideret og virker igen.

Vær opmærksom på, at vi anbefaler, at der kun benyttes personlige brugere, og ikke fælles-login. Sikkerhedsmæssigt er det problematisk med delte brugerkonti, som var meget  anvendt i systemets første år.


© 2024 Boligdok leveret af Boligdok ApS